fbpx

Nyhedsbrev marts 2021

Endelig er der lys forude – flere af os fik lov at åbne igen efter en lang lukkeperiode mandag den 1. marts. Restriktionerne gør det stadig ikke muligt at samles hverken til generalforsamling eller til events på torvet.

Midt i alle vore bekymringer for fremtiden vil vi fra bestyrelsens side benytte lejligheden til at komme med noget der kan bidrage til det mere positive – hele 3 ting (og nej – ikke noget med Kinder æg):

• Der afholdes ingen generalforsamling i 2021

• Du modtager ingen kontingentopkrævning i 2021, altså et gratis år

• 2021 sættes på pause men bestyrelsen arbejder stadig i baggrunden

Vi har valgt ikke gøre brug af det tilbud vi har fået fra Mads, Michelsens Bureau, ang. samarbejde for 2021, men udelukkende benytte Mads til ad hoc opgaver for at have økonomi til at gøre det bedste for medlemmerne, nemlig den økonomiske håndsrækning i form af gratis kontingent.

Vedr. julekurvene – de blev købt hos SuperBrugsen Nordhavnen, som pga. tidnød udliciterede pakkeopgaven til et firma i Brovst, som pakkede, satte eget mærkat på og leverede kurvene hos Rigtige Mænd. Dermed skulle den lille misforståelse være ryddet af vejen.

Vi ønsker alle en glædelig påske og et forrygende forårssalg  med håndsprit, mundbind/visir og afstand.

På bestyrelsens vegne

Anette Larsen-Jensen (Rigtige Mænd)